Kreativ & terapeutisk skriveundervisning
Skrivemeditation
Som forfatter og meditationslærer og med afsæt i skriveterapeutisk - og psykologisk teori samt kreativ skrivekunst har jeg udviklet min egen metode, som jeg underviser i. Den hedder Skrivemeditation og er en måde at sænke farten og fremme mental sundhed ved at finde papir og pen frem og lade skrivningen tage dig på indre eventyr.
“Som underviser er Karen tydelig, ærlig, åben og opmærksom. Hun besidder en naturlig mellemmenneskelig indsigt og en særlig evne til at få andre til at føle sig set, hørt og forstået. Eleverne nærede derfor hurtigt dyb tillid til hende, og flere betroede hende løbende svære følelser, oplevelser og tanker. Karen besidder desuden en unik intensitet og ærlighed, og hendes tilstedeværelse er lige dele kraftfuld og omsorgsfuld. Kort sagt: Karen har været en gave for projektet, og hun efterlader sig et indtryk og et aftryk, som eleverne og jeg aldrig vil glemme. ”
Når jeg mediterer, sker det sommetider, at der dukker ord op. De dumper ligesom bare ned. Og så skriver jeg dem ned. Jeg ved ikke, hvad de er, eller hvad de vil, så kalder dem bare for skrivemeditationer. De er vel en slags amatørpoesi, associationer, tanketorsk, dagdrømme, følelsesmæssige udbrud, indbrud, gennembrud, opbrud, sammenbrud, knoglebrud, kærestebrud, kanelbrud, hvid brud og alle mulige andre brudstykker et sted fra bevidstheden. Det er ord om menneskelige mennesker mellem linjerne - og de er over tid blevet til en metode, SKRIVEMEDITATION, som jeg bruger i min kreative - skriveterapeutiske undervisning.
Her handler det ikke om at skrive rigtigt. Men om at skrive ærligt - for at udforske, udfordre og at udtrykke dig selv. Og allermest om at have tillid til skriveprocessen, og det som den har at vise dig.
Et rum for fordybelse og erkendelse
Min skriveundervisning er for dig, der længes efter et sted, hvor du kan være med det, der er – og give det form gennem ord og få forbindelse både indad og udad.
Vi arbejder i et roligt og refleksivt rum, hvor du kan:
– finde fokus og stilne dit sind
– arbejde med din indre kritiker og negative tanke - og adførdsmønstre
– komme i kontakt med fortrængte følelser og tanker
– genopdage dine ressourcer og fantastiske fantasi
– komme i kontakt med din kreativitet og skabertrang
– mærke dig selv og det, der bevæger sig i dig
– sætte ord på det, der kan svært at tale om
– forstå det, der endnu ikke giver mening.
– udforske, udfordre og udtrykke dig selv
– finde nye perspektiver og fortællinger på eksistensen
– skrive breve, som du - måske - ikke sender, til dele af dig selv eller mennesker i dit liv
Hvordan jeg arbejder
Undervisningen består af guidede skriveøvelser, meditative praksisser, refleksion og nænsom rammesætning.
Du vil opleve:
– intuitive og sanselige skriveøvelser
– små prompts, der åbner for erindring, krop og følelser
– arbejde med dine egne livsfortællinger og vendepunkter
– et rum, hvor du kan dele (hvis du har lyst)
Der er ingen krav om at kunne skrive. Det vigtigste er, at du er villig til at være nærværende og nysgerrig.
Hvad du får med dig
Mange oplever, at skrivningen:
– giver glæde, ro og forbindelse
– skaber ro i et overstimuleret sind
– giver klarhed i det uafklarede
– løsner op for fastlåste mønstre
– styrker forbindelsen til sig selv
– åbner for fantasi og kreativitet
Du får en praksis med dig, du kan vende tilbage til igen og igen.
Fagligt fundament
Undervisningen er inspireret af både kreativ skrivekunst og psykologisk forskning i skrivning.
Forskning i expressive writing viser, at det at skrive om tanker og følelser blandt andet kan:
– reducere stress og symptomer på angst og depression
– skabe større følelsesmæssig regulering og bedre selvfølelse og selvrefleksion
– styrke oplevelsen af mening og sammenhæng
Samtidig trækker undervisningen på narrativ psykologi, hvor vi arbejder med de historier, vi fortæller om os selv – og hvordan de kan åbnes og nuanceres. Derudover er undervisningen inspireret af et ressourceorienteret perspektiv samt craft psykologi, der fokuserer på, hvordan aktiviteter med hænderne skaber flow, ro i nervesystemet, reducerer stress/angst og øger trivsel. For hos mig foregå al skrivning i hånden med pen og på papir.
For dig, der:
– vil styrke din skabertrang
– står i en overgang eller livskrise
– længes efter ro og fordybelse
– er nysgerrig på dig selv
– ønsker at skrive uden præstationspres
– har lyst til en hyggelig hobby
– vil i kontakt med din fantastisk og indre skattekammer
– har kreative visioner og værker, som du gerne vil udvikle
– vil ud af hovedet, ind i sjælen og ned i hænderne
Du behøver ikke være skriver.
Du skal bare være villig til at lytte til alt det, der lever i dig allerede
her deler jeg i ny og næ udpluk fra skrivemeditationer