ANBEFALINGER

Et udpluk fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere, klienter og kursister


Camilla Kjems, chefredaktør, FEMINA:
“Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde sammen med Karen Pallisgaard først på månedsmagasinet Bazar, hvor hun var redaktionschef, og senest på FEMINA, hvor hun var sundhedsredaktør. Karen er ikke bare en dygtig journalist, men også en af de mest iderige mennesker, jeg kender. Hun er forandringsivrig og sprudler af kreativitet – både når det gælder overordnede koncepter, skarpvinklinger og leg med sproget. Kompetencer jeg har sat stor pris på og ser som særligt vigtige evner i den moderne medieverden. Karen er desuden en særdeles vellidt, sjov og underholdende kollega, der er dygtig til også at samarbejde på tværs med andre faggrupper samt tænke kommercielt.”

Julia Lahme, CEO, Lahme Kommunikation
Karen Pallisgaard er det tætteste jeg kommer på en yogaguru. Hun kan ikke bare forklare og beskrive yogaens fordele, men også tage højde for at mennesker er grundlæggende forskellige. Og så er hun sjov, rock n’ roll og aldrig bange for at give af sig selv”.

Maise Njor, forfatter og journalist:
Karen Pallisgaard er en journalist, som har den fineste næse for den gode historie, det nyeste nye cool, og for at lave interviewes som er fintfølende og underholdende. Synes jeg. Jeg synes også, at hun er den absolut bedste kollega, man kan ønske sig, fuld af humor og empati og overskud. Den slags tjener man ikke penge på (på kort sigt), men det gør, at alle omkring hende har lyst til at gå på arbejde. Og når man læser hendes artikler, har man også lyst til at nikke den en ekstra skalle for at prøve at overgå hende. Den slags er guldværd!”

Mie Kaae, tidligere direktør, Blackbird Institute
"Karen er et af de mennesker, der spreder en energi i rummet, som man kun kan blive inspireret, glad og positiv af. Jeg elsker måden, hun formidler på. Vild med det. Vild med hendes sanselighed og måde at sparke lige ind i hjertet. Vild med Karen!”

Poul Madsen, chefredaktør Ekstra Bladet:
”Karen er et udpræget journalistisk talent. Hun er god til at finde og tale med folk, der har noget i klemme. Hun stiller de rigtige spørgsmål, både når det gælder pårørende til tsunamiofre eller bankdirektøren, der har snydt kunderne. Hun er idérig, har gå på mod og et herligt smittende humør. Hun siger aldrig nej til at kaste sig ud i nye udfordringer eller hjælpe andre.”

Karen Thisted, journalist og forfatter:
”Karen er en rigtig gevinst, fordi hun er velforberedt og iderig ud over det sædvanlige, og så har hun et meget vindende væsen, der skaber god stemning og får andre til også at yde deres bedste. Hun går hurtigt i gang med sine ideer, og jeg har ikke oplevet, at hun ikke har kunnet udføre dem i praksis på den fineste måde. Hun er det, der i ordets bogstaveligste forstand kaldes selvkørende. De vanskeligste ting finder hun selv en løsning på. Hun og jeg lavede sammen en større serie om flodbølgeofre, og her viste hun en fornem evne til at tale med folk i nød uden at træde dem for nær, og det blev fremragende artikler, der kom ud af det. Hun skriver som en drøm. ”

Karne Lykkebo, kommunikationskonsulent:
“Som chefredaktør på WHERE2GO havde jeg fornøjelsen af at have Karen Pallisgaard som redaktionschef. Karen er excellent til at styre en produktion med hård hånd, uden at miste hverken kreativitet eller øjet for de sproglige detaljer. Karen var en uvurderlig sparringspartner, både for grafikere, freelancere og ikke mindst for mig. Sammen gennemførte vi en større relancering af magasinet, hvor Karen udviste den sjældne evne til at koble strategi, kreativitet og kommercielle interesser sammen. Jeg glæder mig til en dag at kunne arbejde sammen med hende igen.”

Clara Mai Kunstmann, forretningsudvikler og tidl. Chefredaktør på Bazar:
“Karen sprudler af ideer – også de utraditionelle – og så formår hun som få rent faktisk også at følge dem helt til dørs. Journalistisk set har hun altid leveret varen, og jeg har altid betragtet hende, som en af de mest unikke journalister, jeg har arbejdet sammen med igennem tiden. Igennem årene gav jeg desuden også Karen mere ansvar i form af at stå i spidsen for udvalgte stofområder, website, mobil og lign., og hun har løst udfordringerne hele vejen, også selv om der til tider har været tale om opgaver, som hun ikke har været i berøring med tidligere. At Karen så personligt også er et de gladeste og mest engagerede mennesker, jeg har mødt, gør hende bare til en endnu mere skattet kollega og medarbejder.”

Anne Matthiesen, forlagsredaktør, Rosinante & Co:
“Jeg har haft den udelte fornøjelse at arbejde sammen med Karen Pallisgaard, da jeg udgav BEGYNDERYOGABOGEN, og nu med hendes kommende bog. Karen er en meget velskrivende journalist, har sin helt egen fine tone, som straks fanger læseren, og hun er eminent til at formulere tekster, så man får lyst til at læse videre. Alt, hvad Karen skriver, er klart, præcist og af høj kvalitet. Hun overholder altid den aftalte deadline, hvis hun da ikke afleverer lidt før. Og hun har altid lige fundet på et par ekstra bokse eller andet, der lige giver teksten dét ekstra. Sidst, men ikke mindst, er Karen det mest behagelige menneske at arbejde sammen med: intelligent, uhøjtidelig, kreativ og humoristisk. Dem, der får lov at samarbejde med Karen, er heldige.”

Søren Laursen, direktør, WHERE2GO & ALLER CLIENT PUBLISHING:
”Karen trådte fra første dag i karakter som leder af den redaktionelle daglige drift. Hun har således sørget for planlægning af indhold, styret redaktions – og idéudviklingsmøder og været tovholder på alle aspekterne af magasinproduktionsprocessen lige fra dummy til tryk, ligesom hun har været frontløber på en relancering af magasinet og lavet vores ugentlige elektroniske nyhedsbrev. I stillingen som redaktionschef har Karen været med til at afholde jobsamtaler og ansætte, haft budgetansvar og stået for al coaching af journalister, freelancere som fastansatte.Da Karen brænder for journalistikken og for at skrive, har hun i hvert magasin lavet op til flere artikler, selvom hun har været tidspresset. Hun er en mester med ord, som hendes mange feature-artikler afslører, og så har hun en sjældent stor empatisk evne til at komme helt tæt på interviewpersonen, når hun laver lange portrætinterview. Små ting lægger hun også stor stolthed og entusiasme i. Da Karen er en yderst energisk og initiativrig person, har hun fra starten udfordret sig selv med arbejdsopgaver ved siden af sit fuldtidsjob på magasinet.Det står klart for alle, at Karen er et åbenlyst talent. Udover at være effektiv, målrettet og et uundværligt aktiv på redaktionen, er Karen socialt set en kæmpemæssig kapacitet for en arbejdsplads. Hendes humør er smittende, og hun tænker altid muligheder frem for begrænsninger. En mere engageret medarbejder findes næppe.”

Simon Krohn, forfatter & yogalærer:
“Karens entusiasme skinner igennem alt, hvad hun laver, og hun har en sjælden evne til at formidle vigtige budskaber simpelt og brugbart uden at forfladige pointerne. Jeg er vild med hende - både som ven og kollega. ”

Karina Helsted, terapeut, forfatter & stifter af Bodyfulness:
”Karen har sådan et åbent sind og hendes begejstring for yogaen er meget smittende. Oven i det kommer en god portion humor, så det hele ikke bliver alt for orange og selvhøjtideligt”.


Fra tidligere kursister:

”Karen formår at formidle på fineste vis. Hun skaber et trygt rum og guider én nærværende gennem programmet. Karen er dybt professionel. Samtidig besidder hun en fantastisk humor og lethed, som gør at intet bliver for højtideligt.”
Lea Kreiner, senior konsulent Novo Nordisk

“Karen er en af de mest nærværende mennesker jeg har mødt, hvilket gør hendes rådgivning til noget helt specielt. Hun guider dig trygt og sikkert på rejsen hjem til dig selv – hun gør tingene ukomplicerede og nemme at gå til. Karen er en af de bedste hjælpere, du kan få, hvis du vil udvikle dig som yogi og som menneske.”
Helle Hansen, konsulent

”Med Karen er man i selskab med et enormt fint menneske – som samtidig er en særdeles kompetent yoga- og meditationsguide. Alle burde have en Karen i sit
liv. Hendes enorme viden berigede mig. Hendes åbenhed. Hendes nysgerrighed. Hendes sårbarhed. Hendes ro. Hendes ægthed. Hun var eminent til at afkode vores energier i gruppen – og handle på dem.”
Anja Schou Jacobsen, underviser og filosof

“For mig var det første gang, der bare kom en lille smule 'hul igennem' til at kunne mærke mig selv - og ikke bare resignere og tænke at jeg nok ikke var sådan en føletype. Tak Karen.”
Katrine Basbøll, lektor

”Karens åbne sind, ligefremhed og helt igennem menneskelige og kærlige sind har været med til at forme min rejse, og jeg bliver ved at komme tilbage efter flere 'byggesten', til mit indre hus”.
Tine Dalby, business development director

”I lang tid har jeg søgt noget, som skulle give mig mere ro og komme ned-i-kroppen- følelse. Sikke en wauw-følelse, Karen gav mig. Karen er virkelig den ægte vare! Allerede fra første dag fik hun alle til at føle sig godt tilpas. Det har været en rejse fuld af nærvær, glæde, fordybelse, velvære og mental, såvel som fysisk næring. En følelse af at komme helt hjem i sig selv.”
Mette Larsen, pædagog

“Karen er et fantastisk indlevende menneske, som formår at være nærværende samt skabe den fornødne tryghed i rummet og ramme til at ture lade kroppen og sindet reagere. Tak for det! Weekenden står meget stærkt i min bevidsthed!
Julie Thomsen, psykoterapeut

“Karen er en af de mest nærværende mennesker jeg har mødt, hvilket gør hendes rådgivning til noget helt specielt. Hun guider dig trygt og sikkert på rejsen hjem til dig selv – hun gør tingene ukomplicerede og nemme at gå til. Karen er en af de bedste hjælpere, du kan få, hvis du vil udvikle dig som yogi og som menneske.”
Helle Hansen, seniorkonsulent

“Tak for meget fin oplevelse til rådgivning. Karen er meget hjertevarm og rar at omgås. Hun hjalp mig særligt i rollen som mor, og jeg bruger dagligt de redskaber, jeg fik med. Jeg vil på det varmeste anbefale Karen”
Cecilie Bannebjerg, cand.mag.

“Så vildt som dine råd virker. Virkelig! Jeg gjorde præcis som vi har fandt frem til under rådgivningen, og det virkede med det samme med min lille søn.”
Maja Brøns, ingeniør

”Karen er uformel, nærværende og en formidabel formidler, der guider mig ind i et tilladende rum med plads til mig og min egen verdens forståelse. Karen bryster sig ikke af at være perfekt, men har begge fødder solidt plantet i jorden. Ved hjælp af Karen har jeg fået en dybere kontakt til mig selv og mine ønsker og drømme for fremtiden.”
Lise Sander, selvstændig


”Retreatet var for mig det perfekte miks af ro, meditation og afslapning, og jeg lod mig blot guide af Karen hele weekenden og nød at give slip og slappe af sammen med de andre deltagere og mig selv. Jeg tog derfra med en vidunderlig følelse af ro og taknemmelighed, og jeg var dybt rørt og fyldt op med gode redskaber og metoder til at leve et mere langsomt liv.”
Slow Retreat-deltager Sofie Dyjak


”Tak for en fantastisk weekend og tak for at kunne give mig et lille glimt af det guld der gemmer sig i mit indre. Det var første gang i maange år at jeg oplevede en dybere ro. Det var det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, og det var så dejligt at møde et så nærværende, varmt, omsorgsfuldt og smukt menneske som Karen og samtidig blive mødt af sådan nogle dejlige andre kvinder med sådan en varme.”
Slow Retreat-deltager Julie Frederiksen


“Udover at føle mig omkranset af ro og rullet i velvære, så lærte jeg også meget om mig selv efter at have været på Karens slow retreat. Det var noget af en rejse, vi som deltagere kom ud på, og jeg havde ingen forventning om, at jeg ville kunne gå så dybt med mig selv over nogle dage. Karen er intet mindre end fantastisk, hendes nærvær og faglighed skaber de fedeste rammer for forvandling. Følelsen af at kunne være mig, den ægte mig, og have mit fundament i orden, også når jeg er sammen med andre mennesker, hænger ved. Selve yogaen og meditationerne var transformerende, og jeg oplevede at forme mig selv. Slow retreatet gav mig på kort tid et større repertoire af øvelser, som er blevet en del af min hverdagspraksis og selvomsorg. Den eftertragtede ro får nu sin plads.”
Slow Retreat-deltager Pouline Munk 

”Jeg var der! Og det er jeg så taknemmelig for. Svært at sætte ord på... Det var dybt, bevægende, nærværende... nærmest magisk at være i en gruppe af så skønne kvinder. TAK kære Karen ♥️ Din nærhed og dit engagement er sublim.” 
Slow Retreat-deltager Annie Nielsen


”Slow retreat med karen var en meget stor oplevede for mig. Karen formår at skabe et trygt rum og guider på fineste vis én gennem weekendens yoga og meditationsprogram. Karen er dybt professionel. Samtidig besidder hun en fantastisk humor og lethed, som gør at intet bliver for højtideligt.”
Slow Retreat-deltager Lea Kreiner 


”Tak for den mest fantastiske weekend @karenpallisgaard . Tror sgu næsten jeg elsker dig🤩😉. Det var simpelthen så vidunderligt rart, nærværende og ærligt, at være sammen med dig og de andre seje kvinder.”
Slow Retreat-deltager Signe Glad

Det var så dejligt at lande i min krop igen- i en lille tidslomme, i skønne omgivelser sammen med Karen og de andre skønne kvinder. Hvor er det smukt og fantastisk at disse typer af fællesskaber kan opstå på tværs af profession, alder, livserfarring for efterfølgende helt naturligt at blive opløst igen.”
Slow Retreat-deltager Pernille Axelsen